Totalindretning af lejlighed

Projektpris: xxxx kr. inkl moms

At flytte i nybyg kan føles som en frisk start, men for mange også som at miste varme og personlighed.

Da Filippa flyttede ind i sin nye projektlejlighed, oplevede hun netop dét. Den moderne arkitektur, rå betonvægge og stringente linjer stod i skarp kontrast til den gamle villa, hun kom fra. Selvom alle møblerne var med, manglede der retning – og følelsen af hjem.

Jeg blev hyret til en totalindretning og udarbejdede et samlet designoplæg med:

  • Plantegning og tydelig zoneinddeling

  • Gennemgående farveplan for hele hjemmet

  • Forslag til møbelplacering og nye, nøje udvalgte tilføjelser

  • 3D-tegninger og opstalter

  • To designretninger at vælge imellem

Målet var ikke at starte forfra, men at skabe sammenhæng og varme gennem farver, tekstiler, belysning og en bevidst brug af de møbler, Filippa allerede ejede. Resultatet blev et roligt, balanceret og personligt hjem.

Stue med rå betonvæg, sofa i lys farve med bløde puder og vitrineskab i blå farve
Entre indrettet i bløde nuancer, skillevæg i træ og en rød stol som blikfang

“Jeg har fået kyndig og professionel vejledning hos Sjørslev Studio,
hvor alle mine ønsker for indretning er imødekommet, men på en måde
jeg ikke selv var kommet frem til eller havde forestillet mig.”