Indretning inspiration fra virkelige hjem

Her kan du finde indretning inspiration fra et udvalg af de indretningsprojekter, hvor jeg i tæt dialog med kunden har fundet frem til løsninger, der matcher deres ønsker, behov og personlige stil. Hvert projekt er forskelligt, fordi hvert hjem og hver familie er unik. Nogle projekter handler om at skabe mere sammenhæng i boligen, mens andre fokuserer på farver, planløsning eller pladsoptimering.

På denne side kan du gå på opdagelse i nogle af mine projekter og få inspiration til, hvordan farver, materialer og indretning kan forvandle et hjem.

Mine indretningsprojekter

Herunder finder du et lille udvalg af projekter, hvor jeg har hjulpet kunder med at skabe mere sammenhæng, personlighed og funktionalitet i deres bolig.

Klik på et projekt for at se flere billeder og læse om processen bag.

Farvepalette i boligindretning Indretningskonsulent indretter spisestue i varme farver med spisestuestole og skab i mørkt træ

Gennemtænkt farvepalette

Harmonisk boligindretning i lejlighed Indretning af stue i nybyggeri med stort udsigtsvindue

Varm og indbydende bolig

Tweenager værelse med seng på kommoder

Personligt værelse til teenager

Efterbillede af køkken med nymalede fronter, vægge og karme

Sammenhæng i hele hjemmet

Farverigt børneværelse med tapet

Legende børneværelse med karakter

Efterbillede inspiration til indretning af soveværelse

Roligt og harmonisk soveværelse

Hvordan foregår et indretningsprojekt?

Et indretningsforslag tager altid udgangspunkt i dine ønsker, din bolig og den måde du lever i dit hjem.

Et projekt kan blandt andet indeholde:

  • plantegning og disponering af rummet
  • detaljerede 3D-tegninger
  • moodboards med farver og materialer
  • forslag til møbler, belysning og tekstiler
  • inspiration til gardiner, gulvtæpper og interiør

Afhængigt af dine behov kan du selv stå for indkøb og eventuelle håndværkere. I så fald får du links til konkrete forhandlere samt kontaktoplysninger på håndværkere, som jeg samarbejder med.

Jeg kan også hjælpe med at koordinere håndværkere og leverancer, så processen bliver så enkel og overskuelig som muligt for dig.

Skræddersyede løsninger

Alle hjem er forskellige, og derfor er hvert projekt unikt.

Afhængigt af opgaven udarbejder jeg altid et skræddersyet indretningsforslag og et tilbud, der passer til netop din bolig og dine ønsker.

5 idéer til indretning inspiration

Hvis du søger indretning inspiration til din bolig, kan små ændringer ofte gøre en stor forskel. Her er fem enkle idéer, som kan give nyt liv til dit hjem.

  1. Arbejd bevidst med farver i hele rummet
  2. Skab zoner i rummet
  3. Tilføj taktile materialer
  4. Tænk i flere lag af belysning
  5. Skær ind til det vigtige – Fjern det, der forstyrrer, og giv plads til de ting, der betyder noget.

1. Arbejd med en gennemgående farvepalette

Farver spiller en afgørende rolle i boligindretning. Når du vælger en farvepalette, der går igen i flere rum, skaber det en rød tråd i hjemmet og giver en mere harmonisk helhed. Det behøver ikke være den samme farve i alle rum, men nuancerne kan arbejde sammen og skabe balance.

2. Tænk i zoner i indretningen

Selv i små boliger kan det være en fordel at opdele rummene i forskellige funktioner. For eksempel kan et tæppe, en reol eller en ændret møbelplacering skabe en naturlig opdeling mellem afslapning, arbejde og samvær.

3. Brug tekstiler til at skabe varme

Gardiner, puder, tæpper og sengetæpper kan tilføre både farve og taktilitet til et rum. Tekstiler er en enkel måde at gøre en bolig mere indbydende og personlig på – især i rum hvor arkitekturen ellers kan føles neutral.

4. Lad dine møbler fortælle en historie

Genbrug, arvede møbler eller loppefund kan tilføre personlighed til indretningen. Når man kombinerer nye elementer med møbler, der allerede har historie, opstår der ofte en mere levende og unik bolig.

5. Tænk over lys og verdenshjørner

Rummets orientering har stor betydning for, hvilke farver og materialer der fungerer bedst.

Et nordvendt rum kan have glæde af varme farver, mens et sydvendt rum ofte tåler mere kølige nuancer.

Mere indretning inspiration

Ønsker du endnu mere indretning inspiration, er du også velkommen til at besøge min blog. Her deler jeg tanker om farver, materialer og boligindretning samt idéer til, hvordan du kan skabe mere sammenhæng i dit hjem.

Hvad siger kunderne?

Du kan også læse, hvad mine kunder fortæller om resultatet og samarbejdet på Google.