Soveværelse indrettet med fokus på opbevaring. Rolige og varme nuancer. Loft i blå kontrastfarve

Hvor skal støvsugeren stå?

Mange drømmer om et nybygget hjem med rene linjer, store vinduespartier og moderne materialer. Men midt i alt det smukke glemmer mange én vigtig ting: opbevaringsplads.

En af de første ting, jeg spørger mine kunder om, når jeg træder ind i deres nye hjem, er:
“Hvor skal støvsugeren stå?”

Det lyder måske banalt – men svaret er ofte uklart. Og det samme gælder for håndklæderne, rengøringsartiklerne, den store julegryde og alt det andet, vi bruger sjældent, men alligevel har brug for.

Nybyggeri uden opbevaringsløsninger

Mange nybyggede boliger imponerer med deres design – men mangler praktiske løsninger til hverdagens behov. Jeg ser det igen og igen:

  • Ingen dedikeret plads til støvsuger opbevaring

  • Garderober, der ikke dækker familiens behov

  • Smukke, men upraktiske køkkener uden logisk opdeling

  • Badeværelser uden nok opbevaringsplads til hverdagens produkter

Disse små detaljer kan hurtigt blive store frustrationer i en travl hverdag.

Et konkret eksempel: Fra villa til lejlighed

For nylig hjalp jeg et par med at flytte fra en rummelig villa til en mindre lejlighed – en klassisk downsizing-proces. De havde kun ét garderobeskab og et køkken, der ikke var designet til funktion.

Min løsning? Skræddersyede opbevaringsløsninger, der både maksimerede pladsen og respekterede boligens æstetik. Vi arbejdede med skjult opbevaring, fleksible møbelløsninger og et køkken med optimeret flow.

Praktiske og æstetiske løsninger – hånd i hånd

Den gode nyhed er, at funktionelle opbevaringsløsninger ikke behøver være grimme eller klodsede. Med integrerede skabe, skræddersyede reoler og gennemarbejdet indretning kan din bolig føles både let og rummelig – med plads til støvsuger opbevaring – selv på få kvadratmeter.

Se eksemplet på billedet her ovenfor, hvor jeg har hjulpet mine kunder med at udnytte pladsen bedst muligt – uden at gå på kompromis med stilen.